Beskrivelse
GranBoard3s LED Bluetooth Dartskive er en avanceret elektronisk softtip dartskive til spillere, der vil have app-styring, online modstandere og en moderne spilleoplevelse. GranBoard3s er den opdaterede version af GranBoard3 og kommer med ekstra støjdæmpende segmenter, mere holdbare segmenter, forbedret out-sensor og mulighed for at bruge GranCard-funktionen via en ekstra app.
Dartskiven forbindes med Bluetooth til din Android- eller iOS-enhed. GranBoard appen downloades via Google Play eller App Store, hvorefter du kan oprette en profil og bruge den, hver gang du spiller. Statistikker og resultater gemmes på profilen, så du kan følge din udvikling. Med GranCard appen kan profilen gemmes på et virtuelt spillerkort, som scannes på dartskiven.
Softwaren udvikles løbende med nye spil, sprog og funktioner. De gængse 01-spil, cricket og tournament er gratis at spille, mens enkelte party-spil kan koste et mindre beløb at låse op. GranBoard3s giver også mulighed for at spille mod virtuelle modstandere på flere niveauer og online mod spillere over hele verden.
GranBoard3s har LED-lys, som kræver en USB-adapter med minimum 2.4A output, hvis LED-funktionen skal bruges. Skiven bruger desuden 2 stk. AA-batterier. Hverken batterier eller USB-adapter medfølger. Der medfølger heller ikke dartpile, så softtip pile skal købes separat. Der følger ikke ekstra spidser med.
GranBoard3s har udskiftelige reservedele, hvis et segment skulle gå i stykker, og der er mulighed for at forbinde skiven med Philips Hue lyssystem via appen. Manualen er på engelsk og japansk, og der kan downloades en dansk vejledning via PDF-logoet på produktkortet. Minimumskrav: Bluetooth 4.0 eller højere, iOS 13 eller højere og Android OS 8 eller højere.
Når du køber GranBoard3s hos os, får du et CE-godkendt produkt dækket af garanti i Europa. Supplér gerne med softtip dartpile, ekstra softtip spidser, AA-batterier og en USB-adapter på minimum 2.4A, så du kan bruge skiven fuldt ud.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.